Kollega netværk

ForsideIntroduktionIndledningForordIndholdDownload

 Reunion telegrafisthold 1958 ?

Det gik jo helt fint med at arrangere en reunion for signalfolk i November 2006, selv om der naturligvis kunne have været mange flere deltagere - og ikke mindst fra flere forskellige tjenestesteder. Men, alt taget i betragtning, syntes jeg, det var et fint fremmøde, og at dømme efter billederne, havde de gamle kolleger en hyggelig aften, hvor sikkert mange historier og begivenheder er blevet genopfrisket. Det er meget glædeligt, at 2 deltagere var villige til at tage stafetten og påtage sig at arbejde for at gentage arrangementet om1½-2 år.

50 år i 2008
Jeg har tænkt på, om det skulle være muligt at samle det gamle telegrafisthold fra 1958 til 50-års reunion i 2008 - eller i det mindste nogle af dem. Man kan ellers ikke påstå, at vi har været voldsomt sociale og har dyrket bekendtskabet i de mange år siden 1958, så det er sikkert en illusion, men det skal da forsøges. Derfor skriver jeg også på denne site, for måske er der en af dem, der "dumper" ind på siden og tager tråden op..

Faktisk er det sådan, at jeg er den eneste fra 1958-holdet, der forblev i Flyvevåbnet. Vi var nogle stykker fra holdet, der var sammen i Signalcenter Karup i de første år efter Mathskolen, men de andre forsvandt efterhånden, og jeg har ikke nogen præcis viden om, hvor de forsvandt hen, og hvad de har beskæftiget sig med i årene derefter. Vi var oprindelig 13 på Forskolen til Mathskolen, men der var kun 8 tilbage, som bestod eksamen og blev sendt ud til tjenestestederne. Herunder er en liste over de 13 fra forskolen, og jeg har markeret med ** ved de 8, som (så vidt jeg husker!) var dem, der blev færdiguddannede:


-365210 Helge Hammer **
-365211 Oldager
-365212 Hansen
-365213 Hansen
-365214 Benny Have Kristensen
**
-365215 Holm ("Thorning"..?)
-365216 Leif Adamsen ("Kjellerup")
-365217 Kurt Kryger
**
-365218 Arne Berner Christensen
**
-365219 Bjarne Hembo
**
-365220 Benny Bolt Dahlstrøm  
**
-365221 N.E.Nielsen
**
-365222 Knud Petersen ("Sønderborg")
**

Jeg har i Okt 2006 skrevet til Helge Hammer, Kurt Kryger og Bjarne Hembo og håber at høre fra dem.

I Apr 2007 fik jeg fat i adressen til Benny Dahlstrøm, som stadig bor I England, og jeg har også fået svar fra ham, som man kan se her.

I

Hvem kan hjælpe med at skabe kontakt?
Jeg ved, at Helge Hammer, Kurt Kryger og Bjarne Hembo har købt bogen, så for deres vedkommende har jeg en adresse. Jeg har derfor også skrevet til dem om denne tanke, og så må vi jo se, hvad det kan føre til.

Jeg prøver også at få fat i adresser gennem kontakter i Flyvevåbnet, men der er ikke meget, der tyder på, at jeg kan få hjælp den vej, for man er meget påpasselig med ikke at udlevere data til "uvedkommende" - og det er jo bl.a. sådan en som jeg (nu).

Er der andre derude - der kan hjælpe  -  så giv lyd!

cq cq cq - tag kontakt
Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogle af Jer fra 1958-holdet - også selv om i skulle mene, at tanken om en reunion er for langt ude. Jamen, så fortæl mig da det.