Her er nogle udpluk fra bogen, som
måske kan inspirere til, at også du
sender mig en historie eller beretning
fra WINTEX, som kunne bringes her
 

VEDBÆK

I februar 1984 var man kommet så vidt, at man dristede sig til at lade FIKS deltage i den store Wintex øvelse. Interface til NATO TARE var ikke iorden, så den trafik blev fortsat klaret med de normale fjernskriverforbindelser. FIKS bestod sin prøve, og alle var meget begejstrede. Signalerne blev ekspederet meget hurtigere, og på signalkontorerne var man pludselig befriet for tidligere tiders back-log.              

J.B. Sørensen: “Tidligere var der i Relæcenter Vedbæk kæmpe stakke af signaler i back-log, og sagsbehandlerne fra Forsvarschefens Kommandocentral brokkede sig, “hvor blev dog signalerne af”, og var det ikke muligt at “få lidt fart på”. Når jeg så viste dem signalbunkerne i Relay, blev de lidt mere stille og forstående. Men nu var der næsten ingen bunker tilbage i Relay.

Det var der så imidlertid i Kommandocentralens registrering, hvor de lavede kopier, stemplede, skrev ind og skrev op og meget mere. Nu kunne de “stakkels 2 personer” slet ikke følge med FIKS-terminalerne, der udskrev signaler i en lind strøm. Jeg blev så pålagt at afgive signalpersonel, som kunne hjælpe med registreringen i FCKC, og det kunne jeg jo også al den stund, at signalstakkene nu var flyttet fra signalcentret til FCKC!

               Og nu var alle glade? Sådan da, for ved et lille kig ind i FCKC´ens operationsrum kunne man se alle sagsbehandlerne, der, som normalt under en Wintex, havde meget travlt, men nu havde de næsten ingen arbejdsplads tilbage - for deres borde var fyldt op med signaler. Nu var det sagsbehandlerne, der havde hver deres kæmpe back-log på skrivebordet.

                      Lidt for sjov kunne man spørge: Hvad blev der opnået ved dette nye FIKS? Og stadig lidt for sjov        kunne man svare: Vi fik flyttet den ubehandlede informationsstak fra transportvejen til behandlingsstedet. Men        efter Wintex-84 var der megen ros til FIKS
 

Her er plads til din historie

KARUP

Takket være et veluddannet og velmotiveret personale placerede Signalcenter Karup sig altid blandt de bedste i NATO netværket, både i kvalitet og kvantitet, når effektiviteten for alvor blev sat på prøve under de store øvelser, hvor det væltede ind med signaler og hultapes, så man næsten druknede i papir, og der skulle god organisation og disciplin til for at bevare overblikket og kontrollen med, at hvert enkelt signal blev ekspederet korrekt. For nyt personel var ‘Wintex’ øvelsen hvert andet år i februar-marts en øvelse, som man så frem til med både forventning og frygt, efter at man forud havde fået ørene tudet fulde af historier om den enorme signalmængde, der skulle ekspederes i et opskruet arbejdstempo.

                      En overgang praktiserede man i bunkeren at have løbehjul stående på hver etage. Der var både ringeklokke og en lille kurv, hvor man kunne have signalerne, når det skulle gå stærkt med at komme rundt og aflevere dem! Og det var heller ikke altid, at man måtte sende signaler ned på rørpost, fordi der ikke var garanti for, hvilken clearing den der sad i den anden ende havde. Det var mest under de store øvelser, for til daglig var det nok alligevel mere praktisk at gå rundt.

                      Wintex var da også noget helt specielt med de lange vagter og korte friperioder, hvor man dårligt var kommer sig efter den foregående vagt, førend det var tid for den næste. De 3 uger, og senere 2 uger, var lange at komme igennem, det føltes næsten som én sammenhængende arbejdsperiode, hvor der stort set ikke var tid eller kræfter til at koncentrere sig om andet end arbejde og hvile. Ovenikøbet blev der under disse øvelser undertiden opereret med ‘lukket bunker’. Det betød, at man arbjdede, eller man sov på de opklappelige køjer på gangene, og man fik maden leveret og spiste den, hvor man kunne finde plads.

                      Luften i bunkeren var ikke for sarte næser, og da det var før installering af kølesystemer, var temperaturen i nærheden af de 30 grader. Det skete faktisk flere gange, at folk regulært besvimede og måtte udenfor for at komme til hægterne. Humør og motivation var imidlertid altid i top, og i en sådan øvelsesperiode skabtes et sammenhold og et fællesskab, som det kan være svært at forstå for de, der ikke selv var med. De mange ansatte og de travle funktioner gav også officererne i ledelsen nok at bestille med administrative opgaver, overvågelse og tilrettelæggelse af arbejdsrutiner, vagtlister, uddannelse m.m. Desuden deltog man også i vagtrosten, hvor der altid var en officer som leder af vagtholdet.
 

KARUP

I den anden ende af rummet stod blandt andet det såkaldt SS-kredsløb til SHAPE, hvorpå vi modtog beredskabssignaler og øvelsesalarmering, bl.a. det frygtede Quick Train, som var et alarmeringssignal, der skulle ekspederes meget hurtigt og absolut uden mistorståelser. Øvelse Quick Train var nemlig en alarmeringsøvelse, hvor alt personel skulle møde på tjenestestedet og eskadrillerne på kort tid skulle gøre deres fly klar til operation, så hvis signalet på nogen måde blev forsinket eller forkert udleveret, var var der stor ballade.
 

....og her

KARUP

O. Kristensen: “Jeg kom til Signalcenter Karup i 1963 og startede tjeneste på vagthold B, hvor Anders Petersen var vagtholdsleder og Viggo Petersen var VSL. A.B. Christensen var holdleder på hold A, og såvidt jeg husker, var det F. Jørgensen på hold D og Villy Andersen på hold C. Vi var cirka 12 på holdet til Karup, og de eneste, der i dag er tilbage fra det samlede hold er V. Aalling, som i dag er flytelegrafist på AWACS fly i Geilenkirchen, og så er det Bartholin, som blev sygepensioneret for et par år siden.

               Fra den allerførste tid husker jeg specielt én øvelse, fordi på et tidspunkt henimod slutningen gik vi faktisk bare og ventede på, at den øvelse skulle slutte en gang midt om natten, og før dette var der ikke nogen, der kunne få lov til at gå hjem. Da øvelsen så endelig slutter, kunne jeg selvfølgelig ikke holde min kæft og sagde noget om, at det eneste der nu manglede var, at der lige kom en Quick Train. Den fangede Anders lige med det samme, så det skulle jeg nemlig ikke have sagt, for jeg kom til at vaske gulv og alt muligt inde på det gamle Relay i rum 303. Det var altid de unge, der kom til det, og nu trængte det pludselig til at blive vasket!”
 

....og her

....og her

....og her