top


ForsideIntroduktionIndledningForordIndholdDownload


 
I. A. Eckmann's nevø fortæller...
 > > tilbage til "Husker du?"

I begyndelsen af juni 06 fik jeg en henvendelse fra en læser med et blandt gamle FLV-signalfolk kendt efternavn: Eckmann.

Mailen lød:

Jeg har ikke selv haft noget Signaltjenesten at gøre, udover at jeg var konstabelelev i Jonstruplejren, mens min onkel Ib endnu underviste på signalskolen der. Og senere kom såvel min lillebror, Johnny, som jeg til at kende Gosmer Pedersen, der nemlig på et tidspunkt tiltrådte som løjtnant i Eskadrille 542, hvor min lillebror og jeg tjenestegjorde.

Den egentlige grund til, at jeg her kontakter dig, er dog først og fremmest min onkel Ib Alexander Eckmann, der jo er omtalt og afbilledet et par steder i din bog. Sagen er nemlig, at jeg dels - i al beskedenhed - har lidt slægtsforskning liggende på internettet, og dels har jeg kontakt med min fætter og mine kusiner, som jeg naturligvis vil gøre opmærksom på din fine bog.

Jeg vil dels bede dig om tilladelse til, på mine slægtssider at bringe citater vedr. onkel Ib fra din bog, og samtidig vil jeg høre om jeg kan være så heldig at du stadig har de to billeder onkel Ib er med på, samt om du vil være så venlig at sende mig kopier af disse.

Med venlig hilsen
Arne Alexander Fræer Eckmann

Som det fremgår, er Arne Eckmann en nevø af Ib Alexander Eckmann. Denne var med blandt de 12 elever, der startede på uddannelsen til radiotelegrafist på Søværnets Radioskole på Holmen den 25. april 1946 (bogen side 19) Ė og han var dermed kollega til de 4 radiotelegrafister, som netop har været samlet for at markere 60-året for den begivenhed. Ib Eckmann er omtalt en del i bogen, så jeg bad Arne Eckmann, om han kunne fortælle lidt om Ib Eckmannís senere liv og færden med henblik på at referere lidt om det her på sitet.

Det blev imødekommet, og med tilladelse bringer jeg her Arne Eckmannís korte beretning:


Det gik desværre ikke så godt for onkel Ib. Forventningerne til ham var høje, og hvor han udad til kunne virke hård, streng og myndig, var han måske indad til for blød til de udfordringer, han mødte.

Som ung kom han i lære som materialist, men sprang fra lærepladsen fordi han lod sig irritere af sin læremesters uvaner. Hans fars reaktion var - som straf - at sende ham ud at tjene bønder, hvor han som stor dreng blev forkarl og dermed skulle sætte sig i respekt overfor folk, der var ældre end ham selv.

Flyvevåbnet var - efter min mening - en formidabel chance/gave, der gav ham mulighed for at lære spændende ting og sager,
og  for at bruge sine evner. Dette kombineret med det eventyr, det på mange måder må have været, at være med som pioner på Grønland. Men, Grønland var nu også negativ i henseende til billig spiritus - og Grønland var selvfølgelig heller ikke så godt for ægteskabet. Ib blev i hvert fald skilt fra sin første hustru.

Såvidt jeg ved, var det Ibs næste hustru, der ville til USA. Og det gik dem da også godt derovre
  i USA, men trods succesen blev hustruen allerede efter få år kaldt hjem igen for at overtage en af sin mors kroer. Og dermed var det amerikanske eventyr også slut.

Hjemme i Danmark blev Ib nu reduceret til
en holdt mand. Det var jo hustruen, der ejede kroen, og det kunne ægteskabet ikke holde til. Derefter kom Ib tilbage til Flyvevåbnet på signalskolen i Jonstruplejren - og på nogenlunde samme tid kom jeg også til Jonstruplejren som konstabelelev. Og allerede på det tidspunkt tror jeg egentlig, klokken var faldet i slag for onkel Ib.

Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder omkring onkel Ibs afgang fra flyvevåbnet, men hans alkoholforbrug var måske for stort. Jeg har en svag erindring om, at han derefter var tilknyttet hjemmeværnet i en kort periode, men ellers tog alkoholen næsten magten fra ham, i denne triste
  periode af hans liv, der også var svær at tackle for os andre, som holdt af onkel Ib. 

Onkel Ib kom imidlertid på fode igen. Han fik noget revalidering og blev ansat på Svendborg Skibsværft som enten teknisk tegner eller teknisk assistent. Dette tekniske job har vel ikke været noget at råbe hurra for. Det var jo et underordnet job og en lille løn, og det nøjsomme liv alene på et billigt lejet værelse lå jo langt fra tidligere tiders status og glimmer. Men, det var godt i den forstand, at han passede det, han skulle, fik betalt det han skyldte her og der, holdt sig væk fra alkoholen og genvandt måske sin selvrespekt.

Hvad der derefter skete ved jeg heller ikke, men en skønne dag havde livet mistet sin tillokkelse for onkel Ib, som derfor takkede af i 1974 i den alt for unge alder af 49 år. Onkel Ib havde fortjent en bedre skæbne, men livet ville det ikke anderledes.
 

Ib Alexander Eckmann var gift 2 gange og fik 5 børn samt et barn uden for ægteskab. Arne Eckmann fortæller, at der er interesse både fra hans side og fra børnene for at få mere at vide om deres fars liv i Flyvevåbnet. Derfor kan jeg da kun opfordre de af Jer, der har kendt Eckmann i Jeres unge dage, og som læser dette, om at tage kontakt til Arne Eckmann via ovennævnte link eller til whnqmqb02@sneakemail.com

arrow4_u.gif         > > tilbage til "Husker du?"