Til Færøerne for Geodætisk
Institut
Se billederne til
beretningen herunder fra grindedrab og mere 
> tilbage til "Husker du?"
1957 Geodætisk Institut lejede Catalina
857 til at tage luftfoto af Færøerne. Der var bare
den hage ved det, at man kun kunne fotografere i solskin og mellem
10 og 14, for ellers ville skyggerne blive for lange, og for meget
ville være skjult!
Vi skulle have base i Reykjavik og derfra
flyve ned til Færøerne og fotografere. Kort fortalt,
så ankom vi til Reykjavik den 4. juli og forlod Island igen
den 23. august, og på de 2 måneder havde vi en (1) tur
til Færøerne, men da vi nåede frem, var det blevet
skyet, og vi måtte returnere uden et eneste foto!
På grund af den fiasko belv det bestemt,
at vi næste år skulle have base i Sørvåg
på Færøerne, hvor englænderne under krigen
havde lavet en 1100 meter startbane. Min 1.Radio på denne
tur var Georg Henckel, og vi havde det næsten som turister.
Vi havde megen fritid, så vi fik set alle turistmålene.
Men som afsavn kan jeg nævne, at min førstefødte
blev født den 7. august i Køge under mit ophold på
Island.
1958 Den 7. maj landede vi i Sørvåg
med Catalina 854 efter en flyvetur på 8 timer om 20 mins.
Det skal siges, at det ikke var en flyveplads, som vi kender det
i dag. Der var absolut ikke andet end startbanen. Det resulterede
også i, at skulle der flyves, blev entgen en mekaniker eller
2.Radio (mig) nede på jorden med en signalpistol og røde
og grønne patroner. Det sket, at vi måtte jage får
væk, så cat’en kunne lande!
Mange ting var blevet ordnet på forhånd.
Der var sejlet benzin op til os, og der var lejet en villa, hvor
vi mødtes til spisning og hvor vi blev briefet. Vi var blevet
indkvarteret privat rundt i byen. Vi mødtes hver morgen kl.
08, var det overskyet mødtes vi til frokost. Skipper ringede
igen rundt, og var det negativt, havde vi fri til næste morgen.
Vores faste chauffør, Palle, havde
en motorbåd, som vi frit kunne benytte. Men med en betingelse:
Altid en lokalkendt med, for farvandene omkring Færøerne
kan være lumske.
Vi fik kostpenge udbetalt, så jeg
blev udnævnt til Jagt- og fiskeriminister og skulle skaffe
gratis mad. Det var torsk og en enkelt helleflynder, og så
var der lomvier. Der var to færøske kvinder, der lavede
mad for os, og de var dygtige til at tilberede lomvier på
mange måder.
Men så en dag lød råbet:
”Grindabud!” Vi gik naturligvis ned til havnen, og da vi blev spurgt,
om vi ville med ud, sagde vi naturligvis ja. Vi så til, mens
grinden blev jaget ind i bunden af fjorden, hvor grinde blev ’stukket’,
som det hed. Om aftenen var der fest med kædedanse og sang:
”..raske drenge grinde dræbe, det er vor lyst”.
Fotoopgaven for Geodætisk Institut
blev løst den allersidste dag, der ellers var planlagt til
hjemtur. Men den 30. juni var vejret endelig så godt, at vi
brugte 4 timer til de sidste billeder og så en hjemtur til
Værløse på 7 timer og 30 mins. Min 1.Radio på
den tur var også Georg Henckel.
Se log for flyvningerne herunder



|